|
1. Cykeltur fra Skagen til Rudbøl/Tønder
2. Skovløberen's skovmarathon i Hvalsø
En beskrivelse af min alenetur på cykelrute 1 fra Skagen til Rudbøl/Tønder
ialt 660 km på 4 dage. Læs herunder:
Vestkystruten:
Fra Skagen til Rudbøl til Tønder søndag d. 06 august 2006 kl: 20:30 til torsdag d. 10 august 2006 kl: 18:15
Søndag:
Afgang fra Ringsted 13:08 - ankom Skagen 20:00.. helvedetstur! Tag ikke cykel med i toget i weekenderne og husk at bestil pladsbillet til den.
Kører efter et kort der viser 1:1.000.000 - det bestilte kort der viser 1:75.000 nåede aldrig min postkasse hjemme.
Kørte til Grenen og blev fotograferet ved fyret. Dernæst kørte jeg af rute 1 som der skiltes med hele vejen til Rudbøl/Tønder. Så flere mår løbe over vejen. Sovet privat efter at havde prøvet på campingplads ved Skiveren. Lugter allerede skidt på tøjet.
Mandag:
Sovet Tuen smedje. Vågnede 8:10, sovet on off men sovet ud. Fik bad og skrevet i gæstebogen som lovet, cyklet tilbage på ruten ved campingpladsen
Stoppede i Hirtshals hvor jeg fik en kop kaffe og fik gået på toilettet på en tankstation (øv!). Spiser bananer og æbler, også som morgenmad. Spiste Laks med hvidløg ved Grønne Strandklit fra en fiskevogn "Onkel - et eller andet fisk" mums! Vejret er stik modvind nærmest storm.
Kørt på strand mellem Løkken og Blokhus, troede at det var forkert rute, men det var det ikke.
Stoppede sent aften ved Topcamp ved Klim strand og spurgte på hytte som kostede 598,- uden vand, bad og toilet. spurgte den lokale ål handlere om logi i byen Thorup som jeg var kommet til. Landede hos Leif som havde en hytte til 100,- plus 75,- for Linnet. Inden jeg slog til hos Leif, kørte jeg 8 km væk til en campingplads for at få noget at spise, de havde lukket køkkenet. Købte en flaske rødvin, som viste sig at være alkoholfri :-) . Fik indlogeret mig i Leifs hytte og købt 4 lokale guldøl, drak 3 . Jeg er meget træt og en smule modløs pga. modvind og hård blæst. Kl. 23:00 buldre blæsten stadig udenfor. Godnat zzzzz!
Tirsdag:
Vågnet 8:20. Går på toilet (yes!) og får et morgenbad. Leif er oppe selv om han normalt sover til 9 - 9:30. Der er sat morgenmad frem. Jeg får en portion havregryn, spiser rugbrød og drikker kaffe. Leif er en meget behagelig mand og 1 time går med morgenmad og snak. Leif er forhåndværende turistbuschaffør og rejser meget, bla. i Polen. Da jeg skal videre får jeg en flaske isvand med som ekstra supplement.

Ved Bulbjerg kører jeg til højre i stedet for venstre og lander ude ved Skarreklit. Der spørger jeg en mand efter rute 1. Han har en fuld oppakket cykel og cyklet siden sidste onsdag fra sjælland. Han er meget træt af sin cykel og skriver mærket op på min. Jeg skal imod Hanstholm, han skal til Henne strand hvor han har bekendte der venter ham. Kendetegnet for rute 1 som snor sig så meget og med forskellig underlag, møder jeg manden igen ved Klitmølle flere timer efter - jeg fuldstændigt brugt efter af havde kørt 45-50 km - han i rolig tempo og kun kørt måske en fjerdedel i forhold til mig for at nå samme sted. Vi fulgtes et par km. og jeg skulle næsten ikke træde på min cykel før han blev kørt agterud og måtte bede mig om at køre langsommere. Han vil ned og se stranden. Jeg skal videre så god tur osv. Ham så jeg ikke igen.

Vejrforholdet var modvind igen, men også side-modvind imellem. En gang eller to mærkede jeg side-medvind, det var dog ikke storm som dagen før, men hård vind. Thyborøn færgen når jeg lige i sidste minut, 3-4 km før færgeleje ser jeg færgen sejle mod havn og jeg sætter farten op.

Ved aftenstid bliver landskabet en smule trøsteløst med få huse og meget landevejskørelse. Det er meget koldt og til sidst beslutter jeg mig til at køre med min medbragte regn/vindjakke - ahh! varme. Jeg kommer forbi en lokal købmand og køber en flaske rødvin, en madkasse, en ske, müesli og den sædvanlige 1 liter skummetmælk som jeg sædvanligt drikker på stedet. 1 skummetmælk hælder jeg i en drikkedunk til müeslien.
Hårdt pakket forsætter jeg og for første gang begynder jeg at ane at det kan blive svært at finde et sted at sove denne nat. Jeg er for alvor begyndt at få ondt i ballerne og rygsækken er absolut ikke egnet til at ha' med på cykeltur og er en stor belastning.
Benene gør meget ondt og jeg er begyndt at få ondt i venstre knæ ind i mellem. Det er efterhånden en kæmpe belastning at komme af og på cyklen. Jeg hader skovveje grusveje specielt om aftenen, hvor de forhindrer mig i at komme hurtigt frem til et sted at sove. En campingplads vil have 500,- for en hytte, men giver et tilbud på 450,-

Jeg køre videre. Meget sent (det er mørkt) finder jeg en campingplads i Ferring by ved Lemvig, receptionen er lukket, men der er nogen derinde. Jeg banker på og en kvinde fortæller mig at de ingen plads har til mig. øv! øv! Så siger hun at jeg kan prøve på gården overfor som ejes af to kvinder (Ane Margrethe og Marianne), de lejer lejligheder ud. Jeg går over og banker på og spørger til en lejlighed, bingo! Der er plads puha! Det viser sig at der ikke er udlejet noget i øjeblikket, så jeg har flere hundrede m2 jeg kan råde over til 150,- med Linnet. Jeg spørger til morgenmad og tilbyder 175,- i alt med morgenmad og får at vide at for de penge skal jeg da også regne med kaffe til morgenmaden (det er vist et tilbud og ikke normalpris!).
Et hurtigt kig på cykelcomputeren viser at jeg har siddet i sadlen i 11½ time den dag. Inden sengetid får jeg spist min medbragte müesli og drukket en halv flaske rødvin.. Drukket 10 liter væske plus rødvin i dag zzzzzzz!
Onsdag:
Står op 8:00 går på toilettet (yes!) tager et bad og spiser morgenmad sammen med Ane Margrethe og Marianne. De er begge meget søde og vi får en god hyggesnak til morgenmaden om de forskellige turistattraktioner i området mm. Bovbjerg fyr og Jens Søndergaard museet og selvfølgelig Vesterhavet er de mest kendte attraktioner i området. Jeg får også lidt lokalhistorie med på vejen, hvilket tit sker når man overnatter privat. Vi vurderer skyerne til at være meget forskellige og kan ikke finde ud af hvordan vejret vil opføre sig på min forsatte tur.
9:30 Pænt farvel og god tur! Jeg forlader Ferring med noget usikkerhed omkring ruten, men efter 20 minutter finder jeg ud af at den går omkring Bovbjerg fyr (hvilket jeg havde fået at vide under morgenmaden :-)

Efter Bovbjerg fyr masse af grus/stenvej, så landevejskørelse. Første trøsteløse landevejskørelse starter 10-12 km efter Ferring igennem Bøvling Fjord og Thorsminde ca. 20 km med det samme foran, dige til højre og Nissum fjord til venstre. Samtidigt bliver himlen mørkere og mørkere og den stadige modvind gør det ikke sjovere.

På dette tidspunkt er jeg begyndt at spekulere på om dette jeg har gang i overhovedet er gavnligt for kroppen da jeg har ondt mange steder. Det føles efterhånden som om at jeg er ved at nedbryde kroppen og psyken godt og gevaldigt. Efter nogle timers kørelse når jeg Ringkøbing fjord, som jeg underlig nok har frygtet hjemmefra.
Det er også her at jeg begynder at blive bekendt med omgivelserne og hele vejen ned til grænsen. Der er absolut ingen læ at hente ved Ringkøbing fjord (heller ikke før) men det skulle blive værre.. pludselig åbnede himlen sig og regnen væltede ned. På med det jeg troede var en regnfrakke og så videre gennem 35-40 km klit grusvejskørelse gennem Ringkøbing fjord Øv! øv!. Det stoppede kun undtagelsesvis engang imellem med at regne resten af dagen.
Det er nu blevet en plage at køre på cykel samt stå af og stå på. Det er også en plage at gå. Jeg har ondt alle vegne, specielt hvor balder og lår mødes. Jeg har luft i maven og ved ikke om jeg gør i bukserne eller bare slipper af med luft, det viser sig heldigvis at være det sidste.
Benene føltes dobbelt så store, hænderne sover, venstre knæ gør ondt, venstre fodballe gør ondt, skulder og brystkasse hvor rygsæk sidder til, svider og er rød. Det svider og klør hvor cykelhjælmen sidder til i panden og jeg er VÅD! Cyklegearet opførte sig absolut ikke som da jeg kørte hjemmefra og der kommer også skrabelyde fra kæde mm.
Gennem Hvide Sande, Nymindegab, Forbi Nørre Nebel. Ved Blåbjerg Klitplantage kom jeg "off rute" 3-4 km pga. dårlig eller manglende skiltning, som bare er blevet værre og værre siden 150 km fra Skagen. Til gengæld kører jeg forbi en Italiensk restaurant, det var for fristende.
Ned af cyklen og den sædvanlige ritual.. cykelcomputer i taske foran, taske af, nøgler til cykellås op af taske, sluk mp3 afspiller, rygsæk af, cykelhjelm af, cykelhjelm spændt på rygsæk, hovedtlf ned i venstre lomme sammen med mp3 afspiller, cykeltaske klikkes af, cykel låses, cykelnøgler sættes fast i rygsæk, rygsæk på højre skulder, cykeltaske i venstre hånd. alt i alt nogle helt almindelige dagligdagsting, men i de tilfælde jeg var nødt til at udfører dem var det med stor smerte og kraftanstrengelser til følge. Bestilte en gang spaghetti carbonara med hvidløg som blev spist på 5 minutter.. pragtfuldt efter dage med frugter og müesli. Hurtigt på cyklen og videre.
Jeg finder ruten, men har kørt en omvej for at finde tilbage til ruten og "misset" lidt af Blåbjerg klitplantage som er det eneste på ruten jeg "misser". Køre mod Henne, Grærup og Vejers strand, på landevej gennem militær område, sti mod Oksbøl gennem skov. Pludselig kan jeg kende et sted i skoven. Her har Sanne og jeg gået en aftentur 3 uger før. Det var her jeg fik ideen til at tage på cykeltur, så det var sjovt at gense. Kl er 20:00 og det regner stadigt meget, så jeg beslutter mig at tage det første og bedste overnatningsmulighed i Oksbøl.
I Oksbøl spørger jeg nogle lokale om de ved hvor jeg kan overnatte privat, får et par muligheder. Det ender med hytte på Baunehøj campingplads uden for Oksbøl. Drivvåd ankommer jeg og får at vide at der er en hytte ledig. 125,- for en overnatning, som med linned (uden håndklæde) og campingpas ender med 237,-. I hytten er der koldt pga. åbne vinduer, ingen vand eller toilet, ikke engang en skraldebøtte.. skod sted. Kl. er 21:00 jeg har kørt 537 km i alt siden søndag aften. Jeg prøver at få hold på mit våde tøj, rygsæk mm. Det viser sig at være en umulig opgave, hvilket jeg får at føle næste morgen.
Spiser müesli drikker en ½ flaske rødvin som er købt på tankstation i Oksbøl og sætter min mobil til at vække mig 7:15 næste morgen, hvis jeg starter rigtig tidlig og køre uden uheld er der en chance for at kunne tage toget fra Tønder 18:35 eller 20:35 torsdag og det er mit mål. Får en sms fra Nanna der fortæller at det er min og Sannes bryllupsdag i dag. Ups!. Det har været en meget hård dag, for at sige det som det er: en lortedag!. zzzzzzz.
Torsdag:
Vågner 7:15 til mobilen. spiser lidt müesli til doven mælk. Alt er stadigt vådt, også udenfor, men det har trods alt stoppet med at regne. Bevæger mig de 100 m ned langs campingpladsen til fælles toiletterne og bad. Der har som sædvanligt været én inde og mærke sit territorium af med gårdagens indtagelse af diverse pølser og våde varer.. Går på toilettet (Yes!) og tager et bad bagefter. Jeg pakker mine ting og forlader stedet uden at sige farvel. Foran mig tænker jeg på Esbjerg, Rømø, Rudbøl (grænsen til Tyskland), men der er selvfølgelig mere end det.

Starter med at køre rundt om Ho bugt på landevej. Kører forbi Sjelborg camping, hvor Sanne og jeg har overnattet for 3 uger siden. For første gang bliver jeg overhalet af en cykelrytter (der sikkert har sovet godt og har en masse af overskud). Kører langs kysten mod Esbjerg.
Ved 11 tiden begynder jeg allerede at lede efter et pizzeria for at få lidt kulhydrater i mig, men alt er lukket. Ved indgangen til Esbjerg tårner mennesket ved havet sig pludseligt op, det er meget svært, ikke at dreje hovedet til siden og bagud da jeg kører forbi, derefter starter "helvedet" igen. storby, Esbjerg. Hvordan kommer jeg nu igennem med den dårlige skiltning som kendertegner alle byer jeg har været igennem. Ups! kørte over en flad konservesdåse på cykelstien, hader byerne, skal hele tiden holde øje med glasskår og diverse pontentielle punkteringselementer.
I Esbjerg hersker der den sædvanlige forvirring omkring ruten og det lykkedes mig at komme "off rute" men allerhøjst 3-400 meter siden sidst jeg så et skilt med rute 1. Det er overvældende med alle disse mennesker, biler, lastvogne og.. andre cykelister.
For første gang, ser jeg en cykelhandler og kører hen for at spørge efter rute 1. Manden aner ikke hvad jeg taler om og da det er sidste dag jeg kører, vil jeg heller ikke investerer i en gélsadel og andre listige ting der evt. kunne forsøde min tilværelse som cyklist. Jeg siger farvel og prøver at finde rute 1 ved at køre tilbage. Efter 100 meter opdager jeg at mit baghjul er fladt, det kommer så pludseligt og overraskende, at jeg ikke når at gå i panik - og så 100 meter fra en cykelhandler, den eneste cykelhandler jeg har mødt på ruten.. der må være større magter på spil.
Tilbage til cykelhandleren, fortælle om min situation - Han: ååår a ve ik rigtig, je ha så maj får i dav!.. er det ikke en cykelhandlers pligt, lige som en læges - om at redde liv osv... hmm! Efter lidt overvejelse indvilgere han i at lappe min cykel alligevel.
Nåh! 150,- fattigere, et lappet slange og dækindlæg til bagdæk for at forhindre punktering. Videre, god tur osv. Punktering plus at finde ruten igen - 1½ time ekstra tid. Øv! finder ruten igen og af sted mod Tjæreborg..

Så starter digekørelset. Langt... langt... uendeligt... Ribe domkirke til venstre. På et tidspunkt vises et skilt med at diget er lukket og der er omvej til Skærbæk.. Øv! havde lige talt med en Tysker som var i tvivl og viste mig hans (opdateret) kort der viste omvejen. Han og hans kone havde været 16 dages turistkørelse om at nå samme sted som jeg. "Ekstrem sport" forklarede han om den tid jeg havde brugt (flink mand, han tænkte nok sit)

Efter ven masse landevejs-omkørelse nåede jeg diget igen ved Rømø, men inden var jeg inde på en grillbar og købe en cheessburger til 36,-, fik chili og diverse på .. uhmm! det var benzin til kroppen og hvor smagte det godt. Videre ad landevej til diget igen, og her fik jeg den første og eneste "religiøse oplevelse" som jeg havde savnet hele vejen. Fra Rømø til Højer blev jeg fulgt af hundredvis af stære og svaler som steg op foran mig som en sort sky langs diget, hele tiden nye flokke, vidunderlig underholdning og den bedste tid på min tur.

Desværre var der masser af låger med sluser pga. løsgående får. Det var fandme hårdt fordi jeg skulle op og ned af cyklen hver 1-2 kilometer for at åbne op til et nyt område. Det gjorde rigtigt ondt alle vegne at stige op og ned af cyklen, hvilket jeg ikke undlod at råbe op om hver gang jeg mødte en ny sluse Av! av! av!. Jeg har kørt ved siden af et dige det meste af dagen ( i grus) Øv!
Pludseligt lander jeg på landevej igen og kan få lidt mere fart på cyklen igen. Igennem Ballum, mod Hjerpsted (Kai Lundager, Dennis Jensen og Vivi Jensen - husker i ?) og mod Højer, så pludseligt... grusvej igen og omveje.. shiit! lort! fanden ta' de skide grusveje, jeg gider dem ikke længere, jeg råber højtlydt af rute 1 skiltene, når de viser en vej jeg ikke gider køre, men jeg køre dem alligevel. Jeg syntes jeg kører den forkerte vej, men kører rigtigt og så er jeg pludselig i Højer. Kan jeg nå 18:35 toget i Tønder? hvem ved, det er i hvert fald tæt på. Jeg vil i så fald være på Ringsted station 22:07 i stedet for 24:07.
Pludselig er det hamrende vigtigt for mig at nå det tidlige tog. Så igen ! Grusvej til højre mod Rudbøl, Satans! igen omvej, men ruten skal køres, så af sted med fornyet kræfter. Beslutning skal tages, tager jeg grænseruten til Rudbøl og derefter mod Tønder, eller tager jeg direkte til Tønder som ruten også er. Jeg vælger at tage til Rudbøl, som jeg har aftalt med mig selv hjemmefra, med chance for ikke at nå det tidlige tog.
Grusvej til Rudbøl Øv! Ankommer til Rudbøl kl. ca. 17:30. På det sidste stykke inden grænsen ser jeg at der kun er 9 km. til Tønder og kan se at jeg kan nå det tidlige tog. Yes! Suser ned til grænsen og får fat i et ægtepar og spørger om de vil tage et billede af mig op ad skiltet til Tyskland. Manden indvilligede og tager et billede. Jeg takker og tager tilbage til skiltet mod Tønder.

jeg skal nu øst på og har for første gang medvind. Det kan mærkes. Jeg kører med en gennemsnitsfart på 35-40 km i timen til Tønder og når til stationen 18:15 og har god tid til at købe billet til Bramming, hvor jeg skal skifte mod Ringsted. På Bramming station får jeg mulighed til at handle ind i en DSB kiosk. Jeg køber en sandwich og 1 liter rødvin som jeg hælder i en drikkedunk. Begge dele nyder jeg på vejen hjem på en fredelig og rolig rejse, som slutter på Ringsted station hvor jeg bliver hentet af Sanne og Nanna.
Kørt 663 km, tid 36 timer, gennemsnitsfart 18.38 , max speed 52 km i timen. Gennemsnit km hver dag: 166 km
Diverse adresser: Bed and breakfast (privat indkvartering)
Søring Engvej 12 9881 Bindslev Tuen, Tuen smedje 98 932048
Leif Laursen Thorup Strandvej 250, 9690 Fjerritslev 24 672769
Ane Margrethe og Marianne - Juelsgård Ferielejligheder Juelsgårdsvej 11, 7620 Lemvig 97 895354 Hjemmeside: http://www.juelsgaard.dk/index.html
Diverse billeder af turen. Jeg har kun fotograferet fremad så man kan få en fornemmelse af vejunderlag osv:Tryk herunder for at se et slideshow med lyd i wmv format (åbnes i din medieafspiller) eller scroll nedad :-)












Til toppen af siden
Skovløberen's skovmarathon i Hvalsø d. 3 september 2006 kl. 10:30
Vækkeuret ringer kl. 8:00. Dårlig søvn, for sent i seng (så vidunderlig koncert med Eagles fra Melbourne i Australien). Morgenmad: en stor tallerkenfuld spaghetti carbonara med hvidløg og chilli, med tilhørende kaffe, det skal nok sørge for at man når at komme på toilettet inden afgang :-) hvilket er yderst vigtigt, da det ikke kan lade sig gøre efter startskud.
Kl. 9:35 tager Nanna og jeg afsted mod Hvalsø. Efter 10 min. kørelse når vi hallen hvor tilmeldelsen finder sted.
Jeg er ret så spændt på om jeg kan gennemføre løbet og pulsen slår et par slag hurtigere end sædvanligt.
Får betalt og modtager en pose med en chip der skal sættes i snørebåndet i skoen og et løbenummer der skal sættes på løbetrøjen foran.
Får (heldigvis) skrottet idéen om at tage min løbejakke på.
Det er blevet solskin, men det blæser meget.
Nanna og jeg bevæger os over på Skolevej ud for Superbrugsen hvor løbet skal starte. Der kan jeg iagttage de andre løbere.

He! Hvem ligner ”proffer” og hvem ligner (som jeg) nogle glade ”amatører” som bare vil være glade for at gennemfører løbet.

Der er lidt opvarmning med musik og instruktør.

Skal skal ikke!!
Sanne er kommet til.. Så må jeg nok hellere løbe!
Borgmesteren holder en kort tale.. og pludselig ”Bang”!! Løbet er i gang.
Hej, hej! Håber vi ses igen
...og afsted det går.
Allerede fra start syntes jeg at mine ben føles trætte og jeg har ikke løbet andet end et par km. før sveden springer frem, så jeg er nok lidt overspændt.
Efter 3-4 km. finder jeg en ”kanin” som løber i samme hastighed som jeg. Det er rart at ligge bag i én som man kan følge. Efter nogle km. viser det sig at han løber lidt stærkere end jeg og jeg finder en ny.
Ved 21,1 km (½ marathon) stopper min ellers så stabile ”kanin” op og jeg løber alene. På dette tidspunkt kan jeg stadig fløjte/synge med på musik leveret af min mp3 afspiller og har overskud til at komme med bemærkninger til alle forsyningsstationer og folk der stod på poster, men det skulle vise sig at blive anderledes senere. Jeg mener at huske at min ½ marathon tid var 2:10:00 hvilket var 10 minutter mere end jeg havde satset på, men da jeg er i ukendt territorium måtte jeg heller holde hastigheden nede på noget der lignede gennemførelse af løbet.
Det meste af løbet foregår i skov (deraf navnet). Skovbunden er meget mudret og tung at løbe på pga. regn de sidste mange dage. Desuden lander man tit på små stier hvor det næsten er umuligt at holde en god gennemsnitsfart. Samtidigt er turen meget kuperet, så da jeg når skiltet der viser at der mangler 15 km. slås jeg allerede med faretruende krampefornemmelser og ben som føles som om de er lavet af bly – og de gør ondt.
Mit mål er nu at komme til 10 km (tilbage) mærket, for det er da til at ta´og føle på – 10 km. det sgu’ da til at ha’ med at gøre. He! he!
Da jeg når 10 km (tilbage) mærket bliver det 5 km. mærket som er mit næste mål. Desværre er 1 km. ikke det samme som 1 km. var i starten og kramper, tunge og smertefulde ben gør resten af turen til et helvedet. På dette tidspunkt skal man opad Gyldenløves Høj som er det højeste punkt på Sjælland.. yes! lige hvad der trænges til. Selv når der løbes nedad bagefter gør det ondt.
Da jeg når 3 km. (tilbage) mærket, kører der en omregningsskema rundt i hovedet på mig.. fra mit hjem 1.5 km ud og tilbage – nåh! det er jo kun lige op til – og tilbage.. ringe trøst! 3 km. er fandme meget nu.
2 km. mærket, jeg klarer det sgu’ :-) men for pokker hvor løber jeg langsom.
Langt om længe 1 km. mærket… Den længste kilometer jeg nogensinde har løbet. Det føles som en evighed, så pludseligt.. efter en bakke dukker et mål op i ”horisonten”
Jeg har planlagt at diskodanse ind i målet, bare sådan for sjovt, men Nanna (som er kommet igen) venter 10 meter fra målet på ruten for at tage et billede af min ankomst, så min lille happening må foregå 10 meter fra mål..
Det er en vidunderlig følelse at løbe over målstregen. Så snart jeg stopper er alt godt igen… bare ikke løbe.. løbe...løbe… kun stå og gå lidt.

Glædesskrig!
Uhhm! Alt smager godt lige nu!
Til slut, skal jeg gå 2 km. for at komme til bilen. Det gider jeg ikke :-)
Sluttid: 04:56:06
Tak til Nanna for at tage billeder og udvist stor tålmodighed! Tak til Sanne for transport af Nanna i arbejdstid.
Til toppen
|